Home ERHVERV Varmen truer landbrugets høst

Varmen truer landbrugets høst

De meget høje temperaturer kombineret med kun ganske lidt nedbør truer landbrugets høst.

Tørken giver blandt andre mindre høst af vindruer. Flere steder er man allerede i gang med at høste vindruerne, hvilket er omkring 3 uger tidligere end normalt. Tørken og varmen har modnet druerne tidligt, og mange af druerne er for små og tørre, og kan ikke bruges.

Desuden lider landbruget, som resten af befolkningen, under de høje energipriser og den øgede inflation, skriver Informacion.

Vinproduktionen i Alicante Provins forventes at falde med 10 procent i forhold til gennemsnittet.
Producenterne trøster sig dog med, at det tegner til at blive en god årgang. Dermed kan det mindre kvantum delvis opvejes af højere priser.

Andre dele af landbruget har samme udfordringer. Foder til dyrene er blevet dyrere, brændstoffet til deres maskiner er steget voldsomt og i det hele taget er omkostningerne ved landbruget steget meget – som det for øvrigt er for rigtig mange brancher.

Previous articleStrejken mod Ryanair i gang
Next articleHedebølge forude