Alicante

Advarsel mod flåter

Mange flåter i naturen lige nu.
Det usædvanligt våde forår kombineret med høje temperaturer giver nu flere gener.
Tidligere er der advaret mod usædvanligt mange proccionslarver der har huseret i længere tid end normalt.
Ligeledes er der usædvanligt meget pollen i luften, hvilket allergikere kan mærke.
Nu advarer myndighederne også mod et meget stort antal flåter ude i naturen, fortæller Antenna3.
Vand og varme har fået vegetationen til at eksplodere. Græsset gror og er grønt – ikke svedet af som det ofte er tilfældet på denne tid af året.
Det er optimale vilkår for flåter.
Hundeejere er bekendte med flåter. Ofte finder man dem i hundens pels efter en tur ude i naturen.
Hundene påvirkes ikke væsentlig af flåtens bid, men kan dog give hunden gener. Flåterne bør fjernes fra hunden så hurtigt som muligt.
Får mennesker flåter på sig, skal man reagere hurtig. Flåten kan overføre en række farlige sygdomme.
Flåterne sætter sig gerne på mennesker for at suge blod, og kan i nogle tilfælde overføre smitte, bl.a. borrelia.

Kommentarer