I dag forsvinder roamingafgiften

15. juni 2017 er dagen, hvor roamingafgiften forsvinder.
Men gør den nu også det? Egentlig ikke. Afgiften afholdes fremover ikke af brugeren, men af udbyderen af telefoni og data. Så afgiften består, men teleselskaberne sender fakturaen til hinanden, i stedet for til kunderne.
Roamingafgiften er en afgift der betales, når brugeren er i udlandet og bruger sin nationale telefon eller PC i udlandet.
MEN, uanset dit abonnement, vil der være ændringer i forhold til dit hjemlige brug. En såkaldt “fair use” grænse er etableret. Det betyder, der er en grænse for dataforbruget, når du er udenfor hjemlandet. Den vil i de fleste tilfælde være mellem 4 GB og 6 GB. Undersøg dit abonnement, da der er forskel fra teleselskab til teleselskab.
Ligeledes er der forskel på hvorledes selskaberne agerer i forhold til et større forbrug end tilladt, når “fair use” -grænsen overskrides. Tjek igen dit abonnement.
Nedenstående liste viser hvor megen data forskellige aktiviteter bruger.

  1. Streaming af TV og film – mellem 1 GB og 3 GB i timen
  2. Youtube – 500 MB per halve time
  3. Nyheder – 20 MB for 20 minutter
  4. E-mails – 1 MB for 10 mails. Mere hvis store filer, billeder eller film er vedhæftet.
  5. Musik – (Spotify og lignende) 70 MB per time.
  6. Navigation (GPS) – (eksempelvis Googlemaps) 25 MB per time hvis kortet ikke PÅ FORHÅND er downloadet. Er kortet downloadet, brugers der ingen data.
  7. Facebook – 50 MB per time.
  8. Instagram – 2-5 MB
  9. Skype – 10 MB for 10 minutter.
  10. Spil – 10 MB-20 MB afhængig af spillets art.

Kommentarer