Orihuela Costa

Dansk par fik bil fjernet – towed away – i Orihuela

Bil fjernes af Grua. Arkivfoto.

Under besøg i Orihuela, hvor blandt andet offentlig kontor skulle konsulteres, parkerede Sussanne Pedersen og Lars Møller på en tom P-plads i nærheden af bestemmelsesstedet. Tilbage til parkeringspladsen efter afholdt møde, opdagede de bilen var væk.
Af og til dukker historier op omkring markering – eller mangel på samme – af hvor man må parkere. Der udstedes mange parkeringsbøder i Spanien, og mange biler fjernes af Grua (kranvogn).
Det danske par omkring de 60 år, undrede sig over den tomme p-plads, den eneste indenfor synsvidde, da de ankom. Men glade over heldet, parkerede de, og gik ind og ordnede deres ærinde på det offentlige kontor.
Tre kvarterer senere, kom de tilbage til bilen – som blot ikke stod der mere. Derimod sad der et lille skilt klistret fast på fortovet hvor bilen havde holdt. En hilsen fra Policia Local, med besked om at de havde fjernet bilen, da den holdt ulovligt parkeret.
Ved nærmere eftersyn opdagede det danske par, at der var en markering netop om denne ene parkeringsbås. “Markeringen var meget utydelig lyseblå, og vi kunne ikke se den da vi parkerede” fortalte Susanne Pedersen. “Den lyseblå markering betyder, at det er en betalingsplads, hvilket vi på det tidspunkt ikke vidste”, uddyber Lars Møller.
På den påklistrede seddel stod telefonnummeret til Policia Local, hvor bilen kunne afhentes, mod betaling af bøde.
Man får to bøder. Den ene er en afgift der betales til Grua, der er selskabet der slæber bilen væk. Den anden, som i dette tilfælde kom senere, er en parkeringsbøde fra politiet.
Parret fandt, med hjælp af en politimand de mødte, frem til bilen, betalte 35 euro, og fik bilen igen. Den senere tilsendte p-bøde var på 40 euro, oplyser parret.
I Spanien har man tre farver der markerer parkeringsbåse- og områder.
Gul opmærkning betyder parkering forbudt. Hvid opmærkning betyder, at her er det gratis at parkere. Blå opmærkning er betalingspladser.
 

Kommentarer