Orihuela Costa

Ekstremt høj UV-indeks i Spanien på årets længste dag – nyd solen med omtanke

Stærk sol, høj UV-faktor.

Kombinationen af højtstående sommersol og et tyndere ozonlag end gennemsnitligt, er årsagen til, at UV-indekset lige nu er meget højt.

Med masser af solskin og temperaturer op til 30 grader på Costa Blanca, så er der mange gode grunde til at smide kludene og få lidt sol på kroppen.
Men der er også én rigtig god grund til at være ekstra påpasselig i solen i , hvad end du ligger på stranden, soler dig på terrassen eller for den sags skyld blot er på arbejde udendørs.
UV-indekset, som er målet for hvor stærk den farlige, ultraviolette stråling fra solen er, er nemlig tårnhøjt i disse dage.  UV-indekset er på 10 eller over, og betegnes som ekstremt.
Et UV-indeks på mellem 6,5 og 7,0 i Danmark er noget nær det maksimale man kan få, og dét betyder, at en dansker med helt almindelig hudtype kan blive solskoldet på bare 20-30 minutter, hvis man altså ikke har gjort noget for at beskytte sig.

UV-indekset er et tal, der beskriver intensiteten af den skadelige ultraviolette stråling.
Under 3: Lav
3 til 6: Moderat
6 til 8: Høj
8 til 10: Meget høj
Over 10: Ekstrem
I middagssolen kan UV-indekset ved Ækvator højst blive ca. 15, mens det i Danmark topper på ca. 7 i sommermånederne.

Derfor kan man med fordel søge skygge for middagssolen, tage let tøj og solhat eller kasket på – og smøre sig ind i rigeligt med solcreme med en høj faktor.
Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at man beskytter sig mod solen, når UV-indekset er over 3. Og dén grænse kommer vi atter meget langt over i dag.

Modsat hvad mange måske tror, så påvirker temperaturen ikke mængden af skadelige UV-stråler fra solen.
Derfor vil man fortsat skulle smøre sig med solcreme på den bare hud – også efter temperaturerne falder.

Kommentarer