Orihuela Costa

Festival i Orihuela til minde om de kristnes generobring af Spanien

Årets plakat for Moros y Chritanos i Orihuela.

Fiesta Moros y Christianos, afholdes med festival i blandt andet Orihuela. Her i 2017 fra 9. juli til 17. juli.

Man kan mene, det er mærkeligt at fejre en krig med dans, musik, teater og fyrværkeri. Men det er det der sker når spanierne afholder deres Moros y Christianos fester. Det er opgøret og slaget mellem de kristne og maurerne (muslimer) der festligholdes.

Selve festivalen i Orihuela, præges af musik og teater, processioner der går gennem byen ledsaget af trommer, hornmusik, kanonslag og fyrværkeri. Der udkæmpes indstuderede slag, der illustrerer maurernes erobring af en by med de kristnes efterfølgende generobring af området. Det er en meget farvestrålende festival, med et utal af fantasifulde og flotte dragter, der arrangeres til minde om de kristnes generobring af landet.

Betegnelsen “moros” er det spanske ord de kristne brugte om maurerne. Maurerne erobrede i år 711 Spanien og de kristnes sidste generobring fandt sted med Granadas fald i 1492. I de omkring 700 år der levede maurer, kristne og jøder sammen.

Fejringen af generobringen finder sted mange steder i Spanien, og på forskellige tidspunkter. Specielt i vores del af Spanien, Costa Blanca – herunder provinserne Alicante og Valencia – gøres der meget ud af fejringen.

Borgmester i Orihuela, Emilio Bascunana og formand for festlighederne, Pepe Vegara, glæder sig endvidere over, at byens festival netop er erklæret for at være af  “national turistmæssig interesse”. En anerkendelse man har arbejdet længe for at få.

I Orihuela afvikles festivalen fra den 9. juli til 17. juli.

På kommunes hjemmeside www.orihuela.es kan man finde yderlige information.

Kommentarer