Torrevieja

Guardia Civil i Torrevieja anholder narkokriminelle

Anholdt gruppe der hvidvaskede penge fra narkotikahandel.
Policia Local har sammen med Policia Nacional afsløret og arresteret en bande, der via udlejning af boliger og cateringvirksomhed, hvidvaskede narkopenge, skriver Policia Civil i Torrevieja i en pressemeddelse.
Der er anholdt ni mennesker, herunder den formodede leder af gruppen. Han havde for mere end to millioner euro i fast ejendom og næsten 100 kilo narko liggende i huset hvor de arresterede ham.
Hovedmanden er kendt af politiet. Efter sin sidste løsladelse fulgte politiet hans adfærd, og i den forbindelse, via to parallelle eftersøgningsspor, stødte man på oprettelse af flere selskaber samt handel med narkotika.
Banden brugte kundedata i de oprettede selskaber, herunder catering og udlejning, til at hvidvaske penge. En bankansat er mistænkt for at være involveret, og er en af de anholdte.
Under opklaringen har man fundet 26 ejendomme der kan knyttes til gruppen, 45.000 euro i kontanter og 210.000 euro på diverse konti. Yderligere er 450 marihuanaplanter, 5o kilo hash (skjult i bil med dobbeltbund), 25 mobiltelefoner, 8 computere samt omfattende dokumentation for hvidvaskning af penge, beslaglagt. Også seks luksusbiler er beslaglagt.
Der venter nu en længere retssag for de arresterede.

Kommentarer