Guardamar

Huse ved Babilonia-stranden i Guardamar skal rives ned

Husene på Babilonia-stranden i Guardamar. Arkivfoto.
Den spanske stat vil have de forfaldne, delvis ødelagte, huse på stranden revet ned, hvorimod ejerne vil have levetiden udvidet med 60 nye lejeår.

Den nuværende kystlov forbyder bebyggelse i strandzonen, og staten forlanger derfor husene fjernet inden 2018.

Blæst og vand i vinteren 2016/17 hærgede husene, der ligger helt nede på Babilonia-stranden, så flere af dem nu er ved at falde sammen. Ejerne mener myndighederne udnytter situationen til at få husene revet ned, hvorfor de så forlanger en ny aftale om leje af grundene i yderligere 60 år.

Det står så slemt til med flere af husene, at kommunen har lukket stranden fra hus nummer 1 til nummer 197. Det sker af hensyn til gæsternes sikkerhed.

Ejerne har anket beslutningen, og venter nu på resultatet af denne sag, der afgøres ved regionsdomstolen i Valencia.

Kommentarer