Orihuela Costa

Kampagne for rene strande på Orihuela Costa

Kampagne mod at smide cigaretskodder på standen og hjælpe med at samle dem op.

Den tredje kampagne rettet mod rene strande i Orihuela Costa, er i gang under mottoet “Beach Lovers”.
Chiringuitos del Sol (strandbarerne) og isfirmaet Frigo står bag. Man ønsker at øge bevidstheden blandt strandens brugere – lokalbefolkningen, turister og erhvervsdrivende – om at passe på stranden, i særdeleshed den store mængde affald, der efterlades.
Målet er, at kysten genopretter sin oprindelige tilstand, når det store antal besøgende der er i sommerperioden er væk.
Der er udarbejdet en lille folder, der fortæller om hvad du som enkeltindivid kan gøre.
Der ydes en indsats for at få folk, specielt den yngre del, til at blive mere miljøbevidste. Rent praktisk sætter man denne gang fokus på skrald der flyver rundt samt cigaretskodder der ligger i sandet.
Der oprettes telte på strandene, hvor man opfordrer alle strandens gæster til at kigge ind, og beder dem om at bruge lidt tid på at samle affald og skodder på stranden. Her kan folderes også fås.
Belønningen er, udover en dejlig og lækker ren strand, en is eller en drik.
Den kommende tid er der fælles affaldsindsamling på følgende strande:
Cala Capitan (Cabo Roig), 21. og 22. august
Punta Prima, 23. og 24. august
La Glea (Campoamor), 25. og 26. august.
 
 

Kommentarer