La Mata

Reparation af La Matas strandpromenade snart færdiggjort

Se billedserie

Meget snart er reparationen af strandpromenaden i La Mata færdig.
Byrådsmedlem Javier Manzanares oplyser, at man planlægger at åbne den renoverede promenade i løbet af kort tid.
Der har siden 2014 været udført flere reparationer og udbedringer af opståede skader. I perioder har dele af promenaden, af sikkerhedshensyn, været lukket.
Den sidste reparation, som snarere har karakter af en egentlig renovering, startede februar 2017, og har kostet 1,5 millioner euro. Nu skulle promenaden være sikret mod “angreb” af storm og vand. Der er støbt afvandings-kanaler og dræning.
Det er ikke kun de mange mennesker der nyder gåturen ad promenaden der er glade for arbejdet snart er færdiggjort. De mange ejere af cafeer, restauranter og barer på strækningen har også håbet på, at arbejdet var tilendebragt inden sommeren for alvor sætter ind, og mange mennesker indfinder sig i området.

Kommentarer