Torrevieja

Lufthavnsstrejke igen. Alicante rammes i efteråret (OPDATERET)

Lufthavnsoperatøren AENA har varslet strejker i efteråret, som blandt andet berører Alicante Lufthavn.
OPDATERET
De varslede strejker d. 15. og 17. September er indtil videre sat i bero.

 

Der er i efteråret udsigt til omfattende strejker i op til 48 spanske lufthavne, der drives af den nationale lufthavnsoperatør AENA, som også driver Alicante-Elche lufthavnen. Strejkerne er varslet til at gå igang fra fra midten af september og frem til årets udgang.
Årsagen er utilfredshed med med løn- og arbejdsvilkår for medlemmerne af Spaniens største fagforening CCOO (Comisiones Obreras) samt fagforeningerne UGT og USE. Derfor har fagforeningerne varslet i alt 25 heldags-strejker, der begynder den 15. september og varer ved frem til den 30. december i år. Hver strejkedag varer 24 timer.
Strejkedagene er nøje udvalgt, så man rammer ind i weekender og helligdagsperioder, og listen ser således ud:

  • 15-17-22-24-29-30 september (afblæst)
  • 1-6-11-15-27-30-31 oktober
  • 3-5 november
  • 1-4-5-7-8-10-26-27-28-29-30 december

14 af de 48 berørte spanske lufthavne har ruter til og fra Danmark. Det drejer sig, ud over Alicante, om  lufthavnene Almeira, Barcelona, Fuerteventura, Girona-Costa Brava, Ibiza, Lanzarote, La Palma, Las Palmas, Madrid, Málaga, Menorca, Palma de Mallorca og Tenerife.

Kommentarer