Alicante

Måske rammes Alicante Lufthavn også af strejke

Alicante lufthavn. Arkivfoto.

El Prat lufthavnens (Barcelona) strejke blandt sikkerhedspersonalet frygtes at sprede sig til andre lufthavne, deriblandt Alicante.
Der gisnes om, at stejken i Barcelona vil sprede sig til flere andre lufthavne, såsom Santiago de Compostela og Alicante.
Meget afhænger af de møder, og resultaterne af møderne, der skal være fremover (næste uge) mellem myndigheder og fagforeninger.
Det er ting som dårlige arbejdsforhold, lav løn og belastende arbejde der er årsag til strejken. Går tingene i hårknude, er det muligt, at også El Altet lufthavnen i Alicante rammes af strejke.
I går, onsdag den 16. august, blev det på møder besluttet at lave punktstrejker fra 15. september hvis konflikten ikke løses.
Af sikkerhedsmæssige årsager, er det ved lov bestemt, at det kun må være punktstrejker, når det drejer sig om sikkerhedspersonale. De fremtidige møder vil afgøre, om strejken iværksættes til september.
Aflysninger vil der nok ikke blive tale om, men længere ventetid i security må påregnes.
Skal man rejse til eller fra Alicante, er det en god idé at tjekke lufthavnens hjemmeside for at konstatere om alt forløber efter planen, eller om der er afvigelser på grund af eventuel strejke eller sympatitilkendegivelser.
 

Kommentarer