Punta Prima

Manglende musik på strandene ved Punta Prima

Blue Waves ved koncert på stranden i juni måned.

En mangeårig god tradition med musik hver weekend på en eller flere af strandbarerne ved Punta Prima, er for tiden ikke-fungerende.
Costa Blanca Netavis har i går været i kontakt med Grupo Sunrise, der er en af aktørerne der tilbyder levende musik i forbindelse med deres strandbar. Talsmanden for musikarrangementerne, har udtalt, at der endnu ikke er en afklaring på, om eller hvornår man genoptager tilbuddet om at høre gratis musik ved baren.
“De opståede problemer i forbindelse med musikafviklingen, er ikke løst endnu” udtaler talsmanden (som redaktionen desværre ikke har navnet på). Problemerne opstod, da der kom en klage over musikken, hvorfor politiet blev nødt til foreløbig at inddrage tilladelsen til at spille levende musik på stranden. Ligeledes har lokale museumsfolk påpeget, at der i området kan være ting af historisk værdi i området, stammende tilbage fra borgerkrigen.
Talsmanden håber og tror dog, at der snart viser sig en løsning, så de populære weekend-eftermiddage ved strandbaren kan starte igen.

Kommentarer