Orihuela Costa

Mere hæder til Orihuelas strande

Se billedserie

Luisa Boné, ansvarlige byrådsmedlem for strandene i Orihuela, fik i Madrid onsdag overrakt Q-flag for strandene.
Det meddelte Orihuela Kommune i går.
Q-flaget svarer til det vi i Danmark kender som Blåt Flag.
Formanden for den komité der tildeler hæderen, Miguel Mirones og minister for turisme, Mathilde Pastora Asian, afholdte ceremonien i Madrid, hvor alle kommuner der havde gjort sig fortjent til at erhverve det, var til stede.
Orihuelas repræsentant Luisa Boné modtog hele fem flag med kvalitetsmærket Q. Prisen gives af Institut for Spansk Turisme Kvalitet, og der er særdeles høje krav der skal opfyldes, før man får flaget.
Mange kriterier med hensyn til stranden, vandet, sikkerhed, ansvarlighed og dygtighed udi ledelse og for de services der tilbydes på stranden, skal være opfyldt.
Q-flaget er den vigtigste spanske hæder spansk strandturisme kan få. Kriterierne der certificeres efter hedder UNE 187001:2008 i det spanske system, men er siden standardiseret til UNE-ISO 13009: 2016, der er nogle internationalt sammenlignelige kriterier.
Hvis man vil opleve en af disse kvalitetsstrande, er der hermed rig mulighed for det i Orihuela. Følgende strande fik Q-flag: Punta Prima, Cala Estaca, Cala Capitán, La Glea og Mil Palmeras.
Også Torreveija fik et par stykker med hjem. Det gælder El Cura og Cala de Cabo Cervera.
 

Kommentarer