Information

Mindst én død og flere sårede efter terrorangreb i Barcelona

Placa Catalunya i Barcelona, hvor terrorangrebet fandt sted.

En varevogn er kørt op på fortovet og ind i flere mennesker på Ramblaen i centrum af Barcelona.
De Catalanske myndigheder skriver på Twitter, at mindst én person er død og 32 er sårede, heraf 10 alvorligt.
Varevognen kørte omkring klokken 17.20 i dag, torsdag, ind i en større menneskemængde på Placa Catalunya, og spansk politi fortæller, at der sandsynligvis er tale om et terrorangreb.
Føreren af varevognen er endnu ikke pågrebet. Det lykkedes ham at springe ud af bilen og løbe fra gerningsstedet.
Mange områder i Barcelona er lukket af, og folk får ikke lov at gå ud på gaden. Metro og togstationer er lukket indtil videre.
Danskere i Barcelona opfordres til at kontakte pårørende i Danmark. Medarbejder ved Udenrigsministeriets Borgerservice Rene Dinesen fortæller, at man i skrivende stund ikke har hørt om tilskadekomne danskere.
UP-date: Udenrigsministeriet oplyser netop nu, klokken 20.20, at en dansker er blevet såret ved dagens angreb. Danskeren har selv kontaktet sin familie.
Ifølge Mariano Ray, Spaniens statsminister, er første prioritet at hjælpe de sårede, og politiet har sat alle midler ind i forsøget på at finde og anholde føreren af bilen.

Kommentarer