Torrevieja

Norske rejsearrangører har været på Costa Blanca for at se på sportsrejser

Svømmetræning i Sportscity Torrevieja.

To norske firmaer i rejsebranchen, Østfold Reisebyra og Eskape Travel, har besøgt Costa Blanca med henblik på at udvide deres udbud af sportsrejser.
Valencia-områdets turistråd, Alicante turistforening, Visit Board Costa Blanca og Visit Benidorm har inviteret dem, og fremviser hvad områderne har byde på inden for sportsrejser. Sportsanlæg og indkvarteringsmuligheder var det der blev set mest på.
Den regionale sekretær for turisme, Francesc Colomer sagde, at “det muliggjorde, at man kunne fremme turismen i regionen også udenfor sæsonen”. Endvidere udtalte han “at det store udbud af hoteller og sportsfaciliteter er førsteklasses, og vejrforholdene hele året gør området ideelt til sportsudøvelse”.
I vores del af kysten, blev både Alicante og Torrevieja besøgt, og deres sportsanlæg inspiceret.
Det er primært fodbold, håndbold og svømning de to rejseudbydere specialiserer sig i. De sender omkring 2000 gæster til Spanien hvert år på sportsrejse.
De er med til at organisere det norske fodbolforbunds træningsture til blandt andet La Manga.
 

Kommentarer