Orihuela Costa

Policia Local Orihuela opfordrer til mindre svineri i gaderne

Politiets billede af affald i gaderne og på pladserne.

I forbindelse med fiestaer opfordrer lokalpolitiet i Orihuela, at man ikke lader affaldet ligge og flyde i gaderne.
Mange af fiestaerne på Costa Blanca har prædikatet “Interés Turistico Nacional”, og det mener poltiet forpligtiger.
Policia Local opfordrer til, at alle hjælper hinanden med at holde feststederne rene og rydde op, og håber at fiestaen fortsat kan få den positive omtale den fortjener.
Borgerne, der bor hvor fiestaerne afholdes, har lidt divergerende holdninger til problematikken. Nogle mener det er en af de selvfølgelige konsekvenser, når der holdes fest i gaderne, at der kommer synligt affald.
Julia Luiz, som bor i nærheden, mener festerne skal holdes på indhegnede områder. “Det er forfærdeligt at se på affaldet fra ens bolig”, udtaler hun.
Francisco Jose Perez Mendez mener, at når der er fest med så mange, vil det ikke kunne undgås at der kommer til at ligge affald i gaderne. “Har I ikke selv været unge engang?” spørger han.
Arrangementet er en af årets store traditionelle fiestaer, og der er tradition for hvor og hvornår den foregår. Skal det fortsætte sådan, eller skal man via et borgermøde finde en anden form og sted at afholde den. Hvad mener du?
 

Kommentarer