Information

Hvad sker der med vejret i dag?

Så mange lynnedslag var der i nat mellem Alicante og Ibiza.. Flest ude over vandet. Foto MeteOrihuela.

Efter en aften, hvor der har været mange lynnedslag – og torden – ser det i dag ud til at blive ugens mest friske/kølige dag.
Der blev registreret 24100 lynnedslag mellem Alicante og Ibiza natten til i dag.
Der har været meget snak og skriveri om regn. Men hvor blev den af? Mange undrer sig over meteorologernes meldinger om regn – og det har ikke regnet hvor man har opholdt sig.
Og dog. MeteOrihuela oplyser, at det netop er det typiske for vejret på denne årstid. Det regner måske ikke lige hvor du er, og kan så ikke forstå forudsigelserne. Men ifølge meteorologen, er det almindeligt, at det regner meget lokalt, i kort afstand fra hvor du måske opholder dig.
I dag forudsiger MeteOrihuela, at himlen vil åbne sig (regn) i eftermiddag i vores område. De næste dage vil sol og varme tage over igen – dog uden de ekstremt høje temperaturer og luftfugtighed.
 

Kommentarer