Orihuela Costa

Strandbarerne ved Punta Prima stadig lukket

Se billedserie En af de lukkede barer på promenaden ved Punta Prima.

Tidligt på sommeren lukkede myndighederne flere strandbarer, da man opdagede de ikke havde den nødvendige og lovlige licens til at drive dem.
Redaktionen har været i kontakt med Grupo Sunrise via Messenger. Sunrise ejer to af de lukkede barer, og de siger, at der ikke er noget nyt i sagen. Strandbarerne er helt lukket ned; borde, stole, skilte og parasoller er fjernet, og det hele ser meget forladt og forsømt ud.
Musikken, der tidligere var ved barerne, har Sunrise flyttet op til deres Beach Bar, som ligger ved deres restaurant tæt ved N-332 i Playa Flamenca ved Centro Commercial La Mosca. Her fortæller de, alle er lige så velkomne som de var på stranden.
En medarbejder ved Sunrise fortalte, at det ser ud til, at strandbarerne slet ikke kommer i gang igen foreløbig. Der er ikke enighed mellem kommunen og ejerne om licensbetalingen.
 

Kommentarer