Orihuela Costa

Temperaturen i dag kan nå helt op på 34 grader

Spaniens Meteorologiske Institut melder om høje varmegrader i Sydspanien, hvorimod man i nord har fået det lidt køligere, endda med en smule regne.
En tør, brændende hede er over os, og ifølge prognoserne skulle den udvikle sig over de næste dage. Man kan allerede nu snakke om sommertemperaturer (spanske sommertemperaturer) på 30 grader eller mere, hvilket er højere end normalt.
Tidligere har meteorologerne forudsagt, at det kan blive en rekordvarm sommer her i 2017. Den ser ud til at være på vej. Temperaturerne ligger lige nu seks grader over normalen. Det er varm luft fra Sahara der strømmer herop, og fortsætter op i Europa.
Havtemperaturen fortsætter med at stige, og er på nuværende tidspunkt målt til 27 grader.
Regn har der ikke været meget af i Alicante-provinsen dette forår. Det har været det tørreste forår i 150 år ifølge meteorologerne. Det betyder, der er lavet forholdsregler om brug af åben ild (total forbud i naturen). Vandforsyningen lider også under tørken. Kommer der ikke vand i løbet af de næste måneder, risikerer man at nogle af vandforsyningskilderne tørrer ud.
Landmændene sukker efter vand, og vandpriserne er forhøjet. Vandreservoirerne indeholder mindre vand end sidste år, og det kan betyde forhøjede priser på grøntsager og frugter.

Kommentarer