Torrevieja

Torrevieja kommune ønsker at registrere ting der findes under vandoverfladen

Dykkere, der dykker i Alicante-provinsen og tager genstande med op fra vandet, bedes kontakte rådhuset, så fundene kan blive katalogiseret og værdiansat.
Byrådsmedlem Fanny Serrano har fremlagt et projekt der skal opdatere kortet over fund af den undersøiske arkæologiske arv i Alicante-provinsen mellem 2017 og 2022. Til den del af opgaven, der påvirker kysten i Torrevieja, fik hun følgeskab af direktøren for Archaeology Museum i Alicante (MARQ), Manuel Olcina, og projektets direktør, Rafael Azuar og teknisk direktør, Omar Inglese.
Hun sagde, at det er første gang, dette projekt er udført på Torrevieja kyst.
Olcina forklarede, dette er en af ​​museets vigtigste projekter, der startede i 2011. Den nu påbegyndte fase af projektet i Vega Baja del Segura-området omfatter Guardamar del Segura, Torrevieja, Orihuela og Pilar de la Horadada. Han sagde, at det er vanskeliget at arbejde under vandet med hensyn til den logistik, infrastruktur og arbejdskraft der kræves.
“Rigdommen af Torreviejas arv skal undersøges systematisk og videnskabeligt, fordi jeg er sikker på, at der vil være mange overraskelser,” konkluderede han.
Azuar fremhævede, at Torrevieja bidrog med amphoras (to-hanket krukke) til MARQ, da det blev oprettet i 1932 og sagde at den maritime kulturarv skal dokumenteres og nedskrives.
Relikvier fundet af fiskere er blevet doneret til Museo del Mar y de la Sal (Museum for hav og salt) og en amfora, fundet af en trawler, vises i Real Club Náutico.
Ingleses fortæller de første undersøgelser har fundet sted i den romerske havn i La Mata, den anden havn på La Mata, La Mata strand, Cabo Cervera, Playa de los Locos – Punta del Salaret, Ensenada de Torrevieja, Cala Ferris og Punta Prima.
De mest relevante opdagelser har været rester af en fiskerbåd, der allerede var kendt, ankre, keramiske stykker og blylodder.
De takkede også Real Club Náutico, Cofradía de Pescadores (Fiskernes Loge), havnen og den lokale dykker Manuel Antonio Sánchez Torregrosa.
Endelig bad Serrano  beboere, der måtte have genstande fra vandet hjemme, om at kontakte rådhuset, så de kan registreres. Olcina bad folk, der finder stykker på havbunden om at “respektere dem og lade dem være, så de kan finde dem, fordi ellers vil vi ikke være i stand til at sætte dem i deres kontekst”.
 

Kommentarer