Torrevieja

Uenighed om legaliteten af standbarer i Punta Prima

En af de strandbarer striden handler om.

Ejeren af to strandbarer på Punta Prima promenaden hævder der er betalt for og givet lov til at drive dem.
I slutningen af juni fik strandbarerne besked om, at de ikke måtte spille levende musik for deres kunder længere. Noget de i flere år har gjort hver weekend. Ligeledes undersøges det, om den ene af barerne ligger på område af historisk betydning – rester fra borgerkrigen – hvorfor politiet har meddelt dem, at de skal lukke baren.
Den ansvarlige hos kommunen, Fanny Serrano,har ikke kunnet finde licens på strandbarerne, og har forlangt dem lukket indtil disse foreligger.
Ejeren af strandbarerne hævder, at han har betalt 8000 euro hvert år for hver strandbar, til kommunen. Og at han har tilladelse til at drive virksomhed på stedet.
-Den ene afdeling i kommunen ved ikke hvad den anden laver, udtaler ejeren til Informacion. “Vi har netop betalt for at måtte have udeservering fra juli til september” fortsætter han, og påstår at have kvittering for det indbetalte beløb.
Der er frist indtil fredag med hensyn til at fremskaffe dokumentation for lovligheden af barerne. Dags dato er barerne åbne.
 

Kommentarer