Orihuela Costa

Yasmin Couchman, 20-årig engelsk pige, samler plastik op på strandene ved La Zenia

Se billedserie

Yasmin Couchman, 20-årig engelsk kvinde der til daglig studerer “aerospace technology” i “University of Hertfordshire”, lige udenfor London, blev inspireret af TV-nyhederne.
Costa Blanca Netavis har talt med den unge kvinde, der netop nu er på besøg hos sin mor, der bor i La Florida, på Orihuela Costa.
Besøget er ferie, men alligevel blev Yasmin lidt oprevet en dag familien så TV-news. Der var et indslag om døde hvaler der skyllede op på kysten. Undersøgelse af hvaler viste, at nogle havde spist 45 kilo plastik ude i havet.
Det tændte den idé hos Yasmin, at hun i stedet for hele tiden bare at ligge på stranden og sole sig, ville hun prøve at yde sit lille bidrag til at undgå det store brug og spild af plastik.
“Jeg ønskede blot at hjælpe så godt og så meget jeg kunne, så jeg har startet min egen lille non-plastik kampagne. Starten bør altid foregå hos en selv, hjemme i huset. Så nu reducerer vi brugen af plastik og plastikposer så meget vi kan.”
Yasmin Couchman tog så i forgårs, den 21. juni, en aftentur ned på La Zenia-stranden, for at se om der flød plast rundt på stranden, klipperne og stierne.
I løbet af 30 minutter formåede Yasmin at samle 5 kilo plastik op – bare i La Zenia-området. Plastik der højst sandsynligt med tiden ville skylle ud i havet.
“Det kan jo ende med store lidelser for havets dyreliv”, slutter Yasmin af med at fortælle.
Yasmin Couchman bliver et stykke tid på Costa Blanca, og så kan vi andre og dyrelivet blot håbe, at hun bruger endnu nogle timer på at samle plastik op, så havet ikke ender med at blive endestationen for den type skrald.
 

Kommentarer