Nu officielt – mundbindskravet er væk

Du kan nu handle uden mundbind.
Nu har BOE (Spanske Statstidende) offentliggjort det dekret der fortæller, at det ikke længere er nødvendigt at bære mundbind indendørs.
Ordningen er trådt i kraft med virkning fra i dag, den 20. april.
Efter 698 dage med maskepåbud, er det nu slut. Mundbind er ikke længere et krav.
Undtaget dog på sygehuse, lægehuse, apoteker og offentlig transport. Her skal det fortsat bæres.
Desuden står der i teksten, at det fortsat skal bæres i lufttransport.
Nogle luftfartselskaber har dog allerede droppet kravet. Om flyene fra Danmark til Alicante vil droppe det, har redaktionen ikke kunnet få be- eller afkræftet.
Desuden kan de enkelte virksomheder selv bestemme, at der fortsat skal bæres mundbind. Dette skal fremgå når man entrer stedet.
Vil man se hele teksten, kan det findes HER (på spansk).
Billederne herunder er udgivet af Ministerio de Sanidad, og viser hvor der fortsat skal bæres mundbind, og hvor man er fritaget.

 

Kommentarer