Information

Tobaksfri dag

AECC ønsker at forhindre børn udsættes for rygning.
I morgen, den 31. maj, er det tobaksfri dag i Spanien.
Día Mundial Sin Tabaco er organiseret af den spanske forening mod kræft – AECC – Asociación Española contra el Cáncer.
Overordnet set ønsker de rygeforbud på alle offentlige steder. Det ved de dog ikke kan lade sig gøre – endnu, som de udtaler.
Det er forbudt at ryge på barer og restauranter – også i etablissementernes udendørs områder.
Mange strande i Spanien har indført rygeforbud.
Det gælder dog foreløbig ikke i vores område, Costa Blanca.
Men eksempelvis Barcelonas strande er totalt røgfrie.
AECC ønsker at begrænse offentlig rygning, idet det udsætter alle ikke-rygere – heriblandt børn – for passiv rygning.
Ifølge organsiationen udsættes 73 procent af alle børn for uønsket påvirkning af røg, og 43 procent af disse foregår udendørs.
Ifølge AECC er der 70 kræftfremkaldende stoffer i røgen.
Ikke-ryger områder vil efterhånden blive udvidet til alle åbne offentlige rum, såsom terrasser, stoppesteder, strande, parker og haver.

Kommentarer