Home Information Nye affaldsordning træder i kraft

Nye affaldsordning træder i kraft

Senest 30. juni 2022 skal alle byer med mere end 5000 indbyggere have indført den nye affaldsordning, der er vedtaget af den spanske regering.

Den nye lov om håndtering af affald, Ley de Residuos, fastslår, at alle byer med mere end 5000 indbyggere skal senest den 30. juni 2022 have opsat brune affaldsspande til brug for organisk affald/madaffald.
Større byer har indtil 1. januar 2023 med at få den nye ordning implementeret.
Det er alle EU-lande der skal følge de nye EU-vedtagne regler om affaldshåndtering/sortering.

Udover den brune affaldsspand til organisk affald – madrester fra kød, fisk, grøntsager, frugt, kaffegrums og al anden biologisk nedbrydeligt affald – kommer der yderligere 4 affaldsbeholdere, så der i alt bliver 5 forskellige affaldsbeholdere vi skal fordele vores affald i. Følgende farver på affaldsbeholderne kommer til at præge bybilledet:
Gul.
Heri skal metaller, alubakker, plastbeholdere beregnet til vand, rengøringsmidler, shampoo, plastposer og andre plastprodukter, være.
Blå.
Pap og papir. Diverse indpakningskartoner af pap eller papir, aviser, magasiner, servietter, køkkenruller og andre papir/pap genstande.
Grøn.
Glas. Flasker, marmeladeglas, el-pærer, spejle, keramiske produkter samt alle glasbeholdere fra kosmetik og andet.
Brun.
Madaffald fra frugt og grønt, kød, fisk, æggeskaller, skaldyr, tørret frugt, kaffegrums, teposer og andet biologisk nedbrydeligt affald.
Grå.
Hygiejnebind, kompresser, vatpinde eller vådservietter, køkkenredskaber, legetøj, andet i glas, plast eller metal der ikke passer i en af de andre beholdere.

Previous articleAllergikere har en hård tid
Next articleMange koncerter på Playa del Cura i Torrevieja